Forside | Kontakt | Sitemap | Print
Nyheder

Frisørfagets uddannelsesregler

uddannelsesregler

Ansættelsesterminer

Nye elever kan ansættes på et hvilket som helst tidspunkt, parterne ønsker det.

Afslutningsterminer:
Hvis eleven er påbegyndt uddannelsen på en dato, som bevirker, - at uddannelsesaftalen afsluttes inden svendeprøven er aflagt, vil fællesudvalget altid godkende en forlængelse af uddannelsesaftalen indtil svendeprøven er afviklet. Registrering af en sådan aftaleforlængelse skal ske til den tekniske skole hvor eleven modtager undervisning, og skal altid ske på foranledning af virksomheden. Der skal for denne periode betales en forhøjet elevløn, som er lig med dimittendsatsen.

Godkendelse af uddannelsessted
Alle nye uddannelsessteder skal forelægges Frisørfagets Fællesudvalg til godkendelse.

Begrænsning i antal uddannelsespladser
1) Læremestre, der beskæftiger fagligt uddannet arbejdskraft med en dansk frisøruddannelse, kan ansætte 1 elev pr. faglært.

2) Nyetablerede virksomheder, - også uden ansatte, kan ved ansøgning til fællesudvalget godkendes til 1 elev. Såfremt virksomheden senere ønsker at ansætte en ny elev, sker den endelige godkendelse af virksomheden, såfremt uddannelsen for den første elev er forløbet tilfredsstillende.

3) Når en elev bliver udlært, kan der først ansættes en ny elev ud fra ovennævnte regler, når virksomheden opfylder kravene.

Der kan i specielle tilfælde ansøges om dispensation til en overlapning i op til max. 1/2 år, hvis virksomheden har et velbegrundet ønske til ansættelsen. Der skal i alle tilfælde ske behandling i fællesudvalget om overlapningen.