Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang krop og stil
§ 1
I bekendtgørelse nr. 136 af 28. februar 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang krop og stil foretages følgende ændringer:
1. Bilag 3, Kosmetiker, afsnit 6.2.4. , affattes således:
»6.2.4. Prøvedisciplinerne med tilhørende bedømmelseskriterier offentliggøres elektronisk på www.frisorfaget.dk, senest 4 uger før prøvens afvikling.«
2. I bilag 3, Kosmetiker, afsnit 6.5. , indsættes efter »svendeprøven«: »i afsnit 6.3.«.
3. Bilag 3, Kosmetiker, afsnit 6.5.1. , affattes således:
»6.5.1. Hver skuemester afgiver én karakter for hver disciplin. Eleven har bestået svendeprøven, hvis gennemsnittet af alle afgivne karakterer er mindst beståkarakteren eller derover. Gennemsnittet beregnes med 1 decimal. Der finder ingen afrunding sted ved gennemsnitsberegningen.«
4. Bilag 3, Kosmetiker, afsnit 6.5.2. , affattes således:
»6.5.2. Elever, der ikke består svendeprøven, jf. afsnit 6.3., eller som er forhindret i at deltage i eller fuldføre svendeprøven på grund af sygdom, har ret til ny svendeprøve i alle discipliner på et senere tidspunkt. Det faglige udvalg fastsætter tidspunktet for prøven. Eleven kan normalt kun deltage i en svendeprøve 2 gange. Det faglige udvalg kan dog i særlige tilfælde dispensere herfra.«
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2010.
Stk. 2. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsregler for elever, der er begyndt på kosmetikeruddannelsens hovedforløb efter de hidtil gældende regler.
Undervisningsministeriet, den 20. april 2010
P.M.V.
Søren Hansen
Afdelingschef
Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang krop og stil
I medfør af § 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, fastsættes:
§ 1. Den erhvervsfaglige fællesindgang krop og stil omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for følgende overordnede beskæftigelsesområder:
1) Fitness,
2) Hårstyling og personlig stil og
3) Wellness, SpA og hudpleje.
§ 2. Følgende erhvervsuddannelser er henført til denne indgang:
1) Fitnessinstruktør,
2) Frisør,
3) Kosmetiker,
Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte uddannelser er der adgangsbegrænsning til skoleundervisningen for elever uden uddannelsesaftale.
§ 3. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger i de i § 2 nævnte uddannelser.
§ 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan:
1) medvirke ved kundebetjening, herunder sælge, rådgive og servicere ud fra en grundlæggende forretningsforståelse i forhold til branchen og forholde sig til kundeadfærd, kulturelle normer og værdier samt betydningen af personlig fremtræden,
2) anvende viden om branchens historie og udvikling i udførelsen af opgaver,
3) samarbejde med andre og bidrage til drøftelse og løsning af problemstillinger og dermed tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af en arbejdsproces,
4) udføre grundlæggende administrative og økonomiske funktioner i forbindelse med kundeservicering og
5) anvende grundlæggende ergonomiske principper ved udførelsen af opgaver.
Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag:
1) Arbejdsmiljø 1,0 uge,
2) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse 0,5 uge og
3) Hygiejne.
Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.
§ 5. For uddannelserne og undervisningen gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for erhvervsuddannelserne i almindelighed.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:
1) bekendtgørelse nr. 671 af 29. juni 2005 om uddannelsen til kosmetiker, og
2) bekendtgørelse nr. 138 af 1. marts 2006 om uddannelsen til frisør.
Stk. 3. Følgende vejledninger ophæves:
1) vejledning nr. 9509 af 5. august 2005 til bekendtgørelse nr. 671 af 29. juni 2005 om uddannelsen til kosmetiker,
2) vejledning nr. 9561 af 1. august 2005 til bekendtgørelse nr. 700 af 1. juli 2005 som ændret ved bekendtgørelse 749 af 21. juli 2005 om uddannelsen til frisør.
Stk. 4. Elever, der er begyndt på en uddannelses grundforløb eller hovedforløb, kan gennemføre henholdsvis grundforløbet eller hovedforløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler.
Undervisningsministeriet, den 28. februar 2008
P.M.V.
Søren Hansen
Afdelingschef
/ Christina Schøn
Fitnessinstruktør
1. Uddannelsens formål og opdeling
1.1. Uddannelsen til fitnessinstruktør har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
1. Fastlæggelse af fitnesstræningsprogram ud fra en grundlæggende forståelse af træningsformål og anatomi/fysiologi.
1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for uddannelsens speciale.
1.3. Uddannelsen afsluttes med specialet: Fitnessinstruktør.
2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.
2.1. Uddannelsen varer 1 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 7 til 8 uger, inklusiv den afsluttende praktiske prøve. I undervisningen indgår en uges valgfri specialefag, som kan fravælges af virksomhed og elev i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftale.
2.2. Elever, der har bestået højere handelseksamen, studentereksamen, højere teknisk eksamen, hf-eksamen eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, godskrives grundforløbet og kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet uden at have gennemført grundforløbet.
3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet
3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
1. forholde sig til idræt, fysisk form og skadesforebyggelse svarende til niveauet i grundfaget Idræt, niveau E,
4. Kompetencemål for hovedforløbet
4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan:
1. instruere i brugen af konditions- og styrketræningsudstyr,
5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen
5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.
6. Bedømmelse og beviser mv.
6.1. Som en del af den sidste skoleperiode afholder skolen en afsluttende prøve, der tager udgangspunkt i en case ud fra en virkelighedsnær arbejdsfunktion i et fitnesscenter. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen og prøver i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.
6.1.1. På prøvedagen trækker eleven en case og får 30 minutter til forberedelse. I forberedelsestiden må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Eksaminationen varer 30 minutter inklusiv votering, og i den mundtlige eksamination inddrages det teoretiske grundlag, der indgår i den stillede case.
6.2. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i hvert af områdefagene og de bundne specialefag i hovedforløbet. Eleven skal desuden have opnået beståkarakter i den afsluttende prøve
6.3. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.
6.3.1. Det faglige udvalg udformer blanket til uddannelsesbeviset.
Frisør
1. Uddannelsens formål og opdeling
1.1. Uddannelsen til frisør har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
1. Udførelse af alle former for klipning, frisering, permanent og hårfarvning og fremstilling af skitser, der viser almindeligt forekommende klippe- og friseringsteknikker på både damer og herrer.
1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin.
Ved afslutningen af uddannelsens trin 2 skal eleven have opnået niveau B i Developing Guidelines for the European Hairdressing Social Dialogue Programme, som svarer til den europæiske standard for grundlæggende færdigheder inden for frisørfaget
1.3. Uddannelsen indeholder trinnet: Frisøraspirant.
1.4. Uddannelsen afsluttes med specialet: Frisør (trin 2).
2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.
2.1. Uddannelsens trin 1 varer 3 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 1 varer 32 uger. Trin 2 varer 1 år. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 8 uger.
2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, for elever på trin 2 kan skoleundervisningen gennemføres som én samlet skoleperiode.
2.3. For elever, der har gennemført uddannelsen til kosmetiker, varer uddannelsen op til 3 år, inklusiv et grundforløb, der omfatter de særlige kompetencemål i afsnit 3.1.
2.4. For elever, der har gennemført anden erhvervsuddannelse, varer uddannelsen op til 3 år og 3 måneder, inklusiv et grundforløb, der omfatter de særlige kompetencemål i afsnit 3.1.
3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet
3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
1. udføre farvning af bryn og vipper, samt korrektion af bryn,
3.2. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har bestået grundforløbets afsluttende prøve.
4. Kompetencemål for hovedforløbet
4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2 og 4.3, er, at eleverne kan:
1. foretage kundebetjening herunder, salg og service,
4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 -12 + 16 gælder for alle trin i uddannelsen.
4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 13-15 gælder for uddannelsens trin 2.
5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen
5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.
6. Bedømmelse og beviser mv.
6.1. Uddannelsens trin 1 til frisøraspirant afsluttes med en prøve. Prøven aflægges kun af elever, der afslutter med det pågældende trin.
6.2. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, frisøraspirant, afholder skolen en afsluttende prøve, jf. afsnit 6.1. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.
6.2.1. Prøven består af opgaver inden for de arbejdsområder, der er knytter sig til område- og specialefag inden for trin 1. Den samlede prøve kan bestå af både en mundtlig og en praktisk prøve, hvor sammensætningen samt antallet af discipliner fastlægges af en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg.
6.2.2. Prøven har en varighed på 8 timer og skal afvikles på 1 dag. Ved prøvens begyndelse skal censorerne konstatere, om alle modeller er af en sådan kvalitet, at prøven kan gennemføres forsvarligt. Det faglige udvalg bestemmer, om disciplinerne til prøven skal udføres på elevens egne modeller eller på lodtrækningsmodeller. Lodtrækningsmodellerne kan være øvelseshoveder.
6.2.3.Prøven er baseret på praktiske øvelser, men kan indeholde krav om, at eleven mundtligt over for censorerne skal redegøre for opgaveløsningen.
6.2.4. Skolen meddeler eleverne prøvedisciplinerne med tilhørende bedømmelseskriterier senest 4 uger før prøvens afholdes.
6.3. Efter afslutning af den sidste skoleperiode i trin 2, frisør, afholder det faglige udvalg en afsluttende prøve i form af en svendeprøve. Det er en betingelse for at deltage i svendeprøven, at der er udstedt skolebevis, jf. afsnit 6.4.
6.3.1. Svendeprøven består af opgaver inden for de arbejdsområder, der er tilknyttet område- og specialefag. Den samlede svendeprøve kan bestå af både en mundtlig og en praktisk prøve. Sammensætningen fastlægges af det faglige udvalg. Hver svendeprøve indeholder 9 discipliner.
6.3.2. Svendeprøven har en varighed på 16 timer og skal afvikles på 2 dage. Ved svendeprøvens begyndelse skal skuemestrene konstatere, om alle modeller er af en sådan kvalitet, at prøven kan gennemføres forsvarligt. Det faglige udvalg bestemmer, om disciplinerne til svendeprøven skal udføres på elevens egne modeller eller på lodtrækningsmodeller. Lodtrækningsmodellerne kan være øvelseshoveder.
6.3.3. Svendeprøven er baseret på praktiske øvelser, men kan indeholde krav om, at eleven mundtligt overfor skuemestrene skal redegøre for opgaveløsningen.
6.3.4. Prøvedisciplinerne med tilhørende bedømmelseskriterier offentliggøres elektronisk på www. frisorfaget.dk, senest 4 uger før svendeprøven afholdes.
6.3.5. Det faglige udvalg udpeger 4 skuemestre med lige mange fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Skuemestrene deltager i hele svendeprøvens varighed.
6.3.6. Anmeldelse om svendeprøve til Frisørfagets Fællesudvalg sker på skolens foranledning. De nærmere bestemmelser er beskrevet i uddannelsesordningen.
Beviser
6.4. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven i hovedforløbet have opnået mindst beståkarakteren i alle afsluttende standpunkts- og eksamenskarakterer i område- og specialefag, og en gennemsnitskarakter på mindst beståkarakteren af alle eksamens- og standpunktskarakterer, hvor der ikke er en eksamenskarakter, i grundfag og valgfag tilsammen.
6.4.1. For elever, der afslutter med trin 1 til frisøraspirant, skal prøven i afsnit 6.2. være bestået.
6.4.2. Elever, der ikke består den afsluttende prøve, jf. afsnit 6.2., eller som er forhindret i at gennemføre prøven på grund af sygdom, skal op til ny prøve i alle discipliner.
6.5. For elever, der afslutter med trin 2 til frisør, skal svendeprøven være bestået.
6.5.1. Hver skuemester afgiver en karakter for hver disciplin. Eleven har bestået svendeprøven, hvis eleven i hver enkelt disciplin har opnået gældende beståkarakter eller derover. Karakteren beregnes som et gennemsnit af de 4 skuemestres karakterer i den enkelte disciplin.
Gennemsnittet i den enkelte disciplin beregnes med 1 decimal. Der finder ingen afrunding sted ved gennemsnitsberegningerne.
6.5.2. Elever, der ikke består svendeprøven, har ret til en ny svendeprøve i de discipliner, der ikke er bestået. Hvis eleven er forhindret i at deltage i eller fuldføre svendeprøven på grund af sygdom, har eleven ret til en svendeprøve på et senere tidspunkt. Det faglige udvalg fastsætter tidspunktet for prøven. Eleven kan normalt kun deltage i en svendeprøve 2 gange. Det faglige udvalg kan dog i særlige tilfælde dispensere herfra.
6.6. Ved afslutning med trin 1, udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen frisøraspirant.
6.6.1. Det faglige udvalg udformer blanket til uddannelsesbeviset.
6.6.2. Ved uddannelsens afslutning med trin 2, udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen frisør.
6.6.3. For elever, der afslutter med trin 1, frisøraspirant, påføres resultatet af den afsluttende prøve jf. afsnit 6.2. For elever der afslutter med trin 2 påføres resultatet af svendeprøven, jf. afs. 6.3.
6.7. For elever, der afslutter uddannelsens trin 1, anføres betegnelsen: ”Bestået”.
6.7.1. For elever, der afslutter uddannelsens trin 2, kan det faglige udvalg påtegne svendebrevet om tildelt udmærkelse med én af følgende betegnelser:
Antaget med ros.
Antaget med bronzemedalje.
Antaget med sølvmedalje.
Antaget med guldmedalje.
6.7.2. Det faglige udvalg meddeler eleven resultatet af svendeprøven jf. afsnit 6.3.
6.7.3. Ved den afsluttende prøve i trin 1, jf. afsnit 6.2. anvendes bedømmelsen: ”Bestået/ Ikke bestået”.
6.8. Elever kan indgive klage til det faglige udvalg over forhold vedrørende svendeprøven, hvis klagen er begrundet i forhold tilsvarende reglerne om klager over prøver i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Det faglige udvalg træffer afgørelse, om der skal ske ombedømmelse eller gives tilbud om omprøve, eller om klagen ikke kan tages til følge. Klager over svendeprøven skal indgives til det faglige udvalg senest 2 uger efter, resultatet for svendeprøven er meddelt eleven.
Kosmetiker
1. Uddannelsens formål og opdeling
1.1. Uddannelsen til kosmetiker har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
1. Udførelse af alle former for hud- og skønhedspleje, ansigtsmassage, dag og aften make-up, camouflageteknik, manicure med massage, kosmetisk krops- og fodbehandling, depilering, indpakninger, saunagus, kar/bruse-bade systemer.
1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin.
1.3. Uddannelsen indeholder trinnet: Wellnessassistent.
1.4. Uddannelsen afsluttes med specialet: Kosmetiker (trin 2).
2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.
2.1. Uddannelsens trin 1 varer 1 år og 6 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 1 varer 9 uger. Trin 2 varer 1 år. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 19 uger.
2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet kan gennemføres som en samlet skoleperiode for elever på trin 1. For elever på trin 2 opdeles skoleundervisningen i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperiode.
2.3. For elever, der har gennemført uddannelsen til frisør, varer uddannelsen til kosmetiker op til 2 år, inklusiv et grundforløb, der omfatter de særlige kompetencemål i afsnit 3.1.
2.4. For elever, der har gennemført anden erhvervsuddannelse, varer uddannelsen til kosmetiker op til 2 år og 3 måneder, inklusiv et grundforløb, der omfatter de særlige kompetencemål i afsnit 3.1.
3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet
3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på uddannelsens hovedforløb, er, at eleverne kan:
1. under vejledning udføre kosmetisk ansigtsbehandling med ansigtsmassage inklusiv décolleté, i de 5 massageprincipper,
4. Kompetencemål for hovedforløbet
4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2 og 4.3, er, at eleverne kan:
1. foretage kundebetjening, herunder salg og service,
4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 – 11 + 19 gælder for alle trin i uddannelsen.
4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 12 – 18 gælder for uddannelsens trin 2.
5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen
5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.
6. Bedømmelse og beviser mv.
6.1. Uddannelsens trin 1 til wellnessassistent afsluttes med en prøve. Prøven aflægges kun af elever, der afslutter med det pågældende trin.
6.2. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1 til wellnessassistent afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.
6.2.1. Prøven består af opgaver inden for de arbejdsområder, der knytter sig til område- og specialefag inden for trin 1. Den samlede prøve består af både en mundtlig og en praktisk prøve. Sammensætningen samt antallet af discipliner fastlægges af en opgavekommission, nedsat af det faglige udvalg.
6.2.2. Prøven har en varighed på 5 timer og skal afvikles på 1 dag. Ved prøvens begyndelse skal censorerne konstatere, om alle modeller er af en sådan kvalitet, at prøven kan gennemføres forsvarligt. Den ansvarlige skole bestemmer, om disciplinerne til prøven skal udføres på elevens egne modeller eller på lodtrækningsmodeller.
6.2.3. Prøven er baseret på praktiske øvelser samt krav om, at eleven mundtligt over for censorerne skal redegøre for opgaveløsningen.
6.2.4. Prøvedisciplinerne og bedømmelseskriterierne uddeles til eleverne senest 1 uge før prøvens afvikling.
6.3. Efter afslutning af den sidste skoleperiode i trin 2, kosmetiker, afholder det faglige udvalg en afsluttende prøve i form af en svendeprøve. Det er en betingelse for at deltage i svendeprøven, at der er udstedt skolebevis, jf. afsnit 6.4.
6.3.1. Svendeprøven består af opgaver inden for de arbejdsområder, der er tilknyttet område- og specialefag. Den samlede svendeprøve består af både en mundtlig og en praktisk prøve. Sammensætning samt antallet af discipliner fastlægges af det faglige udvalg. Hver svendeprøve indeholder én opgave med udgangspunkt i valgt specialefag og 2 enkelte discipliner.
6.3.2. Svendeprøven har en varighed på 8 timer og skal afvikles på én dag. Ved svendeprøvens begyndelse skal skuemestrene konstatere, om alle modeller er af en sådan kvalitet, at prøven kan gennemføres forsvarligt. Det faglige udvalg bestemmer, om disciplinerne til svendeprøven skal udføres på elevens egne modeller eller på lodtrækningsmodeller.
6.3.3. Eleven skal udføre praktiske øvelser, hvor prøvedisciplinerne bedømmes ud fra kosmetikerfagets bedømmelsesplan som indeholder krav om, at eleven mundtligt over for skuemestrene skal redegøre for opgaveløsningen.
6.3.4. Prøvedisciplinerne med tilhørende bedømmelseskriterier offentliggøres elektronisk på www. frisorfaget.dk, senest 4 uger før svendeprøvens afvikling.
6.3.5. Det faglige udvalg udpeger skuemestre med lige mange fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Skuemestrene deltager i hele svendeprøven.
6.3.6. Anmeldelse om svendeprøve til det faglige udvalg sker på skolens foranledning. De nærmere bestemmelser er beskrevet i uddannelsesordningen.
Beviser
6.4. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven i hovedforløbet have opnået mindst beståkarakteren i alle afsluttende standpunkts- og eksamenskarakterer i område- og specialefag, og en gennemsnitskarakter på mindst beståkarakteren af alle eksamens- og standpunktskarakterer, hvor der ikke er en eksamenskarakter, i grundfag og valgfag tilsammen.
6.4.1. For elever, der afslutter med trin 1 til wellnessassistent, skal prøven i afsnit 6.2. være bestået.
6.4.2. Elever, der ikke består den afsluttende prøve, jf. afsnit 6.2., eller som er forhindret i at gennemføre prøven på grund af sygdom, skal op til ny prøve i alle discipliner.
6.5. For elever, der afslutter med trin 2 til kosmetiker, skal svendeprøven være bestået.
6.5.1. Hver skuemester afgiver en karakter for hver disciplin. Eleven har bestået svendeprøven, hvis eleven i hver enkelt disciplin har opnået beståkarakteren eller derover. Karakteren beregnes som et gennemsnit af skuemestrenes karakterer i den enkelte disciplin. Gennemsnittet i den enkelte disciplin beregnes med 1 decimal. Der finder ingen afrunding sted ved gennemsnitsberegningerne.
6.5.2. Elever, der ikke består svendeprøven, har ret til en ny svendeprøve i de discipliner, der ikke er bestået. Hvis eleven er forhindret i at deltage i eller fuldføre svendeprøven på grund af sygdom, har eleven ret til en svendeprøve på et senere tidspunkt. Det faglige udvalg fastsætter tidspunktet for prøven. Eleven kan normalt kun deltage i en svendeprøve 2 gange. Det faglige udvalg kan dog i særlige tilfælde dispensere herfra.
6.6. Ved afslutning med trin 1, udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen wellnessassistent.
6.6.1. Det faglige udvalg, udformer blanket til uddannelsesbeviset.
6.6.2. Ved uddannelsens afslutning med trin 2, udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven, som dokumentation for at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen kosmetiker.
6.6.3. For elever, der afslutter med trin 1, wellnessassistent, påføres resultatet af den afsluttende prøve, jf. afsnit 6.2. For elever der afslutter med trin 2, kosmetiker, påføres specialeprofil, samt resultatet af svendeprøven, jf. afsnit 6.3.
6.7. For elever, der afslutter uddannelsens trin 1, anføres betegnelsen: ”Bestået”.
6.7.1. For elever, der afslutter uddannelsens trin 2, kan det faglige udvalg påtegne svendebrevet om tildelt udmærkelse med én af følgende betegnelser:
Antaget med ros.
Antaget med bronzemedalje.
Antaget med sølvmedalje.
Antaget med guldmedalje.
6.7.2. Det faglige udvalg meddeler eleven resultatet af svendeprøven jf. afsnit 6.3.
6.7.3. Ved den afsluttende prøve i trin 1, jf. afsnit 6.2., anvendes bedømmelsen: ”Bestået/ Ikke bestået”.
6.8. Elever kan indgive klage til det faglige udvalg over forhold vedrørende svendeprøven, hvis klagen er begrundet i forhold tilsvarende reglerne om klager over prøver i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Det faglige udvalg træffer afgørelse, om der skal ske ombedømmelse eller gives tilbud om omprøve, eller om klagen ikke kan tages til følge. Klager over svendeprøven skal indgives til det faglige udvalg senest 2 uger efter, at karakteren for svendeprøven er meddelt eleven.